Svaneke Kirke

VI SØGER TO GRAVERASSISTENTER!! SE STILLINGSOPSLAGENE HER.

Svaneke Kirker ligger med udsigt over byen og havet. Den kendes let på spiret og den røde farve. Begiver du dig imidlertid ind i de små gader, forsvinder kirken pludselig fra dit syns felt.

 

Konfirmation 7. april 2024

 

Kor

Sammen med Ibsker og Bodilsker har Svaneke to kor, som vi er meget glade for: 

Ibsker-Svaneke-Bodilsker Kirkekor, som er et voksenkor med ca 25 medlemmer pt. Koret synger primært et klassisk repertoire. Koret deltager ved en række af årets gudstjenester. Det har egne koncerter og synger af og til til arrangementer på øen, eksempelvis Svanekes kildefest. 
Vi er altid på udkig efter nye medlemmer, så hvis du kunne tænke dig at være med, skal du kontakte korleder og organist Kenn Therkelsen.

Ibsker-Svaneke-Bodilsker børne- og ungdomskor, som rent faktisk er to kor med forskellige øvetider. Børnekoret er for de helt små, mens ungdomskoret er for de store skoleelever og dem, der er færdige med skolen. Korene deltager også ved forskellige gudstjenester, eksempelvis Luciagudstjenesterne og familiegudstjenester. Ungdomskoret hjælper os også, når der en gang om året er afslutning på det årlige salmesangsprojekt for skolerne på øen. Vores korleder er Sigga Eythorsdottir.

Alle korene øver i vores sognegård, der ligger skråt overfor kirken i Svaneke og som hedder Siloam. 

Gudstjeneste for alle

Gudstjenesten er for alle. Børn og voksne i alle aldre. 

Vi elsker, når der er børn med i kirken! Det gør ikke noget, at de pusler og larmer lidt. Vi har en kasse med nogle bøger, hvor kan tage et par stykker med hen og sidde og kigge i under gudstjenesten. 

Vi har kirkekaffe hver eneste søndag, for vi synes, det er vigtigt, at vi lærer hinanden at kende. 

Menighedsrådsmøder

Vores menighedsrådsmøder er offentlige og du er velkommen til at deltage.

Referater fra møderne finder du ved at følge dette link